I de her tider, hvor mænd springer ud som feminister og feminister kræver ligeløn, vil jeg komme med en erkendelse på kvindernes internationale kampdag: Jeg har en fortid som skribent på et dameblad og er en stor og ivrig damebladslæser.
Puha, det lettede.
Mens min fortid som skribent kun går få år tilbage, har min interesse i dameblade været et længere venskab, der går helt tilbage til dengang, hvor der var billige point i at referere til artikler i Alt for Damerne eller Femina.
Som læser af de selvsamme dameblade har det undret mig igen og igen, hvor forudsigelige emner der bliver taget op. I modsætning til de senere års mange mandeblade lider artiklerne i dameblade af en selvbekræftende “du er ok“-stil, der får dem til at fremstå som ugentlige selvterapeutiske dosis cafesladder.
Som journalist faldt jeg hurtigt ind i den skrivestil, som udover at være en sikkerhed for læseren også rummer en sikkerhed for skribenten.
Mens artikler i mandeblade helst vil fortælle historierne om mænd i overhalingsbanen, der kæmper mod hajer og spioner, sætter damebladene en ære i at levere artikler om, hvad man skal gøre, når manden er et dumt svin, man er nummer to i søskendeflokken og boller udenom til julefrokosten. Kvinder vil have ord, følelser og forståelse, mens mænd søger efter action, action og action.
Måske er det netop det genkendelige, som giver damebladene succesen på samme måde som en god sitcom. Mens mænd i højere grad bruger bladene til at udleve deres drømme bruger kvinder deres blade til at forstå den verden de lever i og blive inspireret til at ændre den.
Forskelligheden i indholdet for kvinder og mænd går igen på nettet. Hvis man lige ser bort fra de mange pornosites og Carl Mar Møllers hjemmeside findes der ikke sites, der forsøger at skabe en forretning ved at være et lukket land “kun for mænd“. Når mænd bruger nettet er de nemlig i langt højere grad ivrige efter at lære om internettet, som et resultat i sig selv.
Anderledes står det til for kvinderne, som er blandt de nye pionerer på nettet.
Mange undersøgelser viser, at kvinder generelt opfatter internettet som et middel til at opnå et resultat eller søge viden.
I kølvandet på den situation er der lanceret en mængde danske og udenlandske sites med det formål at informere kvinder om gode handler, tips og husråd. Men som seriøs damebladslæser må jeg desværre erkende, at kvaliteten blandt de mange sites er meget forskellig. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan lave kvindesladder på nettet, uden at det mister sin værdi, som netop er at fungere som sladder?

PRODUKTPLACEMENT FOR LAVESTE FæLLESNæVNER
Pernille Aalund – TV3-værten der ser sig som en fordansket hvid udgave af Oprah Winfrey – lancerede i begyndelsen af det nye år, en ny, dansk hjemmeside oestrogen.dk, der har som målsætning at ville være et unikt, seriøst dameblad på nettet for kvinder i alle aldre.
Meget skuffende må jeg efter et besøg på sitet erkende, at det ikke er her jeg kommer til at bruge mange minutter.
Klædt i lyserød grafik minder siden mest om en guide til Pernille Aalunds i forvejen helt forfærdelige talkshow, der som eneste program kan lave en times “underholdning“ om hår. Produktplacement for laveste fællesnævner må være den rette betegnelse for sitet, der kan prale af at have debatter om brystholdere, netdating og plastikkirurgi.
Et af de store og etablerede kvindesites er shevita.dk, der har både let underholdning og mere seriøse artikler. Shevitas målgruppe er den travle erhvervskvinde mellem 25 og 50 år, og sitet har til formål at skabe overblik over emner som for eksempel økonomi, karriere og samfundsmæssige og kulturelle emner med udgangspunkt i kvinders liv, meninger og udfordringer.
I modsætning til oestrogen.dk har shevita.dk interessante emner, der rækker ud over, hvad man finde en tirsdag aften på TV3. Emner som selv jeg som mand kan finde interessant. Der er dog ikke noget nyt på Shevita i forhold til et nummer af Alt for Damerne, måske bortset fra at der er en anelse flere artikler om emner, der også kunne tænkes at interessere mænd. Fx IT og Telefoni og Bolig, Have og Bil. Måske har Shevita gjort sig den erkendelse, at en femtedel af læserne af dameblade er mænd. Man skulle tro, at det skulle gøre sitet til et interessant medie for mig som mand, men jeg må nok erkende, at jeg nu foretrækker den fysiske vare.

ENDNU EN KVINDESIDE
I forbindelse med kvindernes internationale kampdag – som jo er lige netop i dag 8. marts – har kvinderne nu fået endnu en ny hjemmeside. Under mottoet “Danmarks første sundhedsmagasin specielt rettet mod kvinder“ åbner WhyCare.dk en hjemmeside med opdateret information om sundhed og livsstil for kvinder.
WhyCare.dk vil sætte fokus på netop de forskellige livsstadier man kommer igennem som voksen kvinde. Graviditeten, overgangsalderen, den evige kamp mod den lille overvægt eller psykens op- og nedture.
Malene Brandt, direktør og stifter af WhyCare.dk, mener at der længe har været et stort behov for et sted på nettet, der ikke kun formidler, men som også tør tage stilling til det indhold som de bringer videre.
En af de ting der gør det nye kvindemagasin på nettet anderledes er kombinationen af information fra brugere og eksperter – og at brugernes ideer bliver taget lige så alvorligt som eksperternes. Tips om neglelak og hårmode er strøget til fordel for døgnåbne debatter, ekspertartikler og øjenåbnende journalistik. Altsammen meget spændende for en skabs-damebladslæser.
Som noget nyt i forhold til andre kvindesites har WhyCare lavet et panel med kendte kvinder, der skal holde en aktuel debat i gang. Panelet er bredt sammensat og repræsenterer kvinder fra erhvervslivet, kulturen og det politiske liv, bl.a. medlem af Europarådet Lone Dybkjær, designeren Susanne Rützou og forfatter og kulturforsker Karen Schousboe. Brugerne på WhyCare.dk kan være med til at præge debatterne ved at sende spørgsmål ind til panelet. Den første torsdag i hver måned i ugen mødes panelet så til en omgang kvindediskussion. Ideen lyder meget sjov, selvom jeg personligt ikke tror, at internettet egner sig til den slags diskussioner. Det ville fungere i et radioprogram eller en tv-udsendelse, men ikke på nettet. Personligt tror jeg mere panelet har en markedsføringseffekt, som er værd at tage med, selvom den kan virke lidt som kejserens nye klæder. Hvorfor skulle panelets holdninger være meget anderledes end hvad der hver uge kan læses i de fleste dameblade og medier? Det må komme an på en prøve.
Nettet er blevet ramt af damebladsfeberen. Men der er ikke meget nyt under solen, selv om formen er noget anderledes. Kvinder vil stadigvæk have ord, følelser og forståelse. Og gudskelov for det. Måske er det netop det genkendelige, som skal give kvindesitesene deres succes. Som skabsdamebladslæser forholder jeg mig dog noget tvivlende til, om man kan lægge sladder ud på nettet uden, at den mister en væsentlig værdi – nemlig selve formen. Al kommunikation er hvad du gør den til.
Derfor bliver sladder ikke til sladder, men information, når det bliver lagt ud på internettet. Spørgsmålet er, hvad kvinderne helst vil have. Det må tiden, oplags- og besøgstal vise.