Kiosked er en ny løsning til at håndtere virksomheders online tilstedeværelse og skabe øget engagement med kunderne. Med Kiosked aktiverer virksomhedernes deres webshops via hvilket som helst indhold på nettet og sprede det viralt via ens fans og andre aktører på nettet.

Vaimo og Kiosked har skabt et standard modul, som giver brugere af Magento’s e-ommerce platform mulighed for at være ”live” med deres e-handelsløsning i løbet af få minutter.
– For første gang vil brands kunne omsætte ”online shopping impulser” til direkte salg, fortæller Micke Paqvalén, adm. direktør og grundlægger af Kiosked, Micke Paqvalén.

Integrationen mellem de to systemer betyder, at Magento-brugere bliver i stand til nemt og hurtigt at overføre produktkataloger til deres online shops og samtidig sikre, at ændringer af specifikationer, så som priser eller om varerne er på hylderne, er synligt for kunderne, som besøger e-handelsbutikken.

– Vi ser en interessant tendens, at brands ønsker at være tættere på deres ”slut-kunder”. De ønsker at kunne interagere problemfrit med deres kunder i ethvert kontaktpunkt, samtidig med, at kunderne ønsker at opleve deres brands i en relevant kontekst , udelukkende på deres egne præmisser, forklarer adm. direkør David Holender fra Vaimo om baggrunden for det strategiske partnerskab og bygge en Kiosked-integration til Magentos e-handelsplatform.

Scott Dahlgren, som står i spidsen for kanalsalg hos Magento er begejstret for det nye stratgiske samarbejde.

– Den nye løsning, og deres strategi, viser en helt klar forståelse af, hvor e-handel er på vej. Som den mønsterbryder vi selv er, er vi begejstret over, at Vaimo og Kiosked har valgt at bygge en integration til Magento. Det er et tydeligt eksempel på den opfindsomhed, som vi gerne vil stå for, og som i øjeblikket er fremherskende i vores verdensomspændende netværk af partnere og forhandlere, fortæller Scott Dahlgren.

Kiosked genererer mere end 200 millioner unikke besøgende, og tilbyder i øjeblikket mere 10 millioner produkter, som forbinder handlende på nettet med 10.000 mærker og aktører inden for detailhandel. Heriblandt brands som Angry Birds, Bloomingdales, Dell, Karmaloop, OnePiece, Yves Rocher, Quiksilver, og Lacoste.

Både virksomheden og dens teknologi har modtaget flere internationale priser samt anerkendelse for at skabe opbrud i det etablerede e-handelsmiljø.
Med i ejerkredsen af Kiosked er Kaj Hed, som er bestyrelsesformand og majoritetsaktionær i Rovio, som står bag den kommercielle succes, de allestedsværende Angry Birds.