Netto-butikkerne i den svenske hovedstad skal enten lukkes eller laves om til ICA-forretninger. Det er resultatet af en handel mellem ICA og Dansk Supermarked, som nu er godkendt af den svenske konkurrencestyrelse. Handelen betyder, at ICA sælger næsten hele sin andel af den svenske Netto-kæde til DS, bortset fra butikkerne i Stockholmsområdet. Dem overtager ICA selv og planlægger at sælge de 14 og lave de syv om til ICA-butikker. Dansk Supermarked vil fremover koncentrere sig om det sydlige Sverige.

JP Erhverv s4