Frygten for at blive begravet i ubrugelige ansøgninger får virksomheder til at fjerne deres jobannoncer fra nettet efter få dage eller helt droppe at slå deres ledige stillinger op på de store jobportaler.
Det skriver Berlingske.
I stedet rekrutterer virksomheder fra deres eget netværk og via sociale medier som LinkedIn.
Det indikerer en rundspørge foretaget blandt 586 offentlige og private virksomheder af konsulentvirksomheden Ballisager, som står for aktiveringen af en tredjedel af alle landets unge akademikere.
Rundspørgen viser, at kun omkring halvdelen af de private job bliver slået op. Mere end hver anden private virksomhed bruger nu netværk ved nyansættelser, og på bare ét år har virksomhederne samlet set øget deres brug af netværk med 23 pct., når de rekrutterer. Tendensen gælder ifølge Ballisager både for ufaglærte, faglærte og for akademiker-stillinger.
Berlingske