Danskerne har altid været lidt misundelige på svenskerne. Fodbold, tennis, musik, Volvo, IKEA, Ericsson – listen er lang. Danmark er for det meste lige i hælene. Også på e-business området er svenskerne foran os. Ikke alene har Sverige fostret flere internet-konsulenthuse og dot.com virksomheder end Danmark; de har også succes med dem.
– Succes er den bedste drivkraft for succes. Derfor har vi i kølvandet på de mere etablerede IT- og internet-virksomheder set en skov af små, innovative selskaber, der hver især bidrager til entreprenørånden i IT-branchen i Sverige, mener Ann-Marie Nilsson, formand for de svenske IT-selskabers brancheforening.
Typisk for netværksøkonomien: En eller to succes’er som forbilleder for resten. Når først det ruller, så går det virkelig stærkt.

STATENS FORTJENESTE
Ingen tør give et præcist bud på, hvorfor svenskerne er så langt fremme. Men det er sikkert, at den svenske stat har haft en væsentlig finger med i spillet.
– Sverige var hurtig til at tage internet til sig. Det startede tidligt på universiteterne og blev på den måde udbredt i hele befolkningen. Svenske medier og politikere, ikke mindst tidligere Carl Bildt, engagerede sig også tidligt i IT-spørgsmål og så perspektiverne i internet. Også den socialdemokratiske regering har været aktiv på området og i øjeblikket venter vi spændt på en plan fra regeringen, der vil danne grundlaget for “bredbånd til hele folket“, fortæller Ann-Marie Nilsson.
I 1997 gennemførte regeringen en skattereform, der betød, at hjemme-PC’ere blev fritaget for indkomstskat. Alene i 1998 blev der solgt 1,5 millioner PC’ere på den konto.
Staten sørgede også for, at de unge svenskere fik internet på skemaet i en tidlig alder. I 1996 øremærkede den svenske regering 1 milliard svenske kroner til Stiftelsen for Kundskab og Kompetence, der skulle anvendes til udbredelsen af IT i skolerne. Det har også været med til at sikre fokus på IT – ikke kun hos lærerne og eleverne, men også hos elevernes forældre, der på den måde blev tilskyndet til at informere sig.
Som en af de første offentlige virksomheder i verden satsede det svenske postvæsen på internet. Internetportalen www.torget.se er et af resultaterne. Drivkraften var den øverste chef for postvæsenet, Uffe Dahlsten. Han er i dag administrerende direktør i en af Sveriges absolutte IT-succeshistorier, Icon Medialab. Den børsnoterede virksomhed har i dag – fire år efter etableringen – 900 medarbejdere i Sverige og datterselskaber i København, Kuala Lumpur og San Francisco.

ELEKTRONISK HANDEL I 1994
Ann-Marie Nilsson fortæller, at den svenske stat allerede tilbage i 1994 besluttede sig for at satse på elektronisk handel i de offentlige instanser. Ikke på internet – det var lidt for tidligt – men på fast forbindelse. Tanken var, at de offentlige institutioner skulle mindske bureaukrati og spare tid og penge ved at handle elektronisk. Det lykkedes at markedsføre ideen vældig godt, og det var et drømmeudgangspunkt, da Internet-feberen så småt begyndte at brede sig.
– Men måske blev kimen til vores høje niveau for e-business lagt helt tilbage i 1993. Det var året, da det svenske telemarked blev liberaliseret. Det betød, at alle i princippet kunne gå ind og tilbyde sig som teleoperatør. Og det var medvirkende til at skabe entreprenørånden. Alle begyndte at tale om bredbånd på dette tidlige tidspunkt.
– Egentlig er det ikke fordi vi har haft så mange entreprenører på Internet-feltet, siger Ann-Marie Nilsson.
– Men dem vi har haft, har været utrolig veltalende. Man kan sige, at de har været vor tids evangelister. De har virkelig solgt internet-ideen med deres veltalenhed og entusiasme. Det lykkedes dem at få den mere etablerede forretningsverden til at være lydhøre over for deres ideer, og de fik fat i den risikovillige kapital til at videreudvikle dem.
Ann-Marie Nilsson tænker her på Jonas Birgersson, grundlægger af og direktør i Framtidsfabriken – i dag kun Framfab, på Johan Staël von Holstein, grundlægger af og International Business Coordinator i Icon Medialab og Christer Sturmark, grundlægger af Cell og Cell Ventures.

PIZZA OG COLA – OG DU ER KøRENDE
I disse dage for et år siden fusionerede det danske web-bureau Networkers med Framfab som et led i Framfabs internationale ekspansion. Med i købet kom key account manager Kenneth Siber, der også leder et nyt kompetencecenter, E-tail. Formålet med E-tail er i samarbejde med Handelshøjskolen i København at forske i digital detailhandel.
– Jeg ved ikke, om entreprenørånden altid har været fremherskende i Sverige. Men sikkert er det, at indtrængningsbarriererne for nye virksomheder over alt er lavere i dag end i produktionsøkonomiens tidsalder. I dag skal du jo ikke ud og investere i maskiner og mennesker og bygninger, før du kan komme i gang med at realisere dine planer. Nu gælder det jo groft sagt bare om at finde en håndfuld nørder, købe en computer, nogle colaer og pizzaer, og så er du i gang. Det har svenskerne været hurtigere til at opfatte end danskerne. Danskere er mere tilbøjelige til at være snusfornuftige og tænke på, om det nu også er en god ide.
– Men det er da klart, at det hele går lidt nemmere i Sverige. Der er jo også en række kæmpe industriforetagender, der aftager de services, som for eksempel Framfab leverer. I Sverige kan alle Internet-konsulentvirksomheder lave noget for Ericsson eller Volvo. I Danmark er der ikke samme afsætningsmuligheder, simpelthen fordi vi ikke har samme industrilokomotiver.
Kenneth Siber påpeger, at svenskerne også er langt mere risikovillige – både entreprenørerne og de, der hjælper med startkapital. De store svenske industrimagnater har været medvirkende til, at der i Sverige er større adgang til venturekapital end i Danmark. De har investeret i den nye økonomi og de nye virksomheder. I Danmark ligger de store pengetanke ofte i fonde, der langtfra er så rundhåndede, når det gælder opstart af nye, usikre virksomheder.

ET LEDELSESANLIGGENDE
Svenskerne har haft en mere humanistisk tilgang til nettet end danskerne. Internet handler ikke om bits og bytes, men om meninger, følelser og tillid. Ikke teknologi, men mennesker. Og det er der nok mange danske virksomhedsledere, der har haft svært ved at se.
En analyse om e-handelen i Danmark, foretaget af Børsens Nyhedsmagasin og offentliggjort i januar 2000, viser, at de fleste danske virksomheder har lagt deres Internet-aktiviteter i hænderne på IT-afdelingen eller marketingafdelingen. Kun de færreste topledere driver virksomhedernes internet- og e-handelsstrategi – selvom de siger, at de godt er klar over, hvor vigtigt det er. Måske fordi man ikke har ønsket at erkende en uvidenhed på området.
– I Sverige er internet strategi et ledelsesanliggende. De svenske internet-konsulentvirksomheder er blevet taget alvorligt og har altid haft direkte adgang til direktions- og bestyrelseslokalerne i de store industrier. Det afspejler sig også i konsulentvirksomhedernes bestyrelser, hvor der i dag i flere tilfælde sidder topchefer fra de store koncerner, fortæller Kenneth Siber.
Ann-Marie Nilsson fortæller, at hun for nyligt på en konference hørte en indlægsholder sige, at de ældre direktører er lydhøre for at gå ind i alt, hvad der har med internet at gøre, fordi det får dem til at føle sig unge igen.
– Muligvis ment som en provokation – og det er selvfølgelig heller ikke den eneste grund – men et eller andet sted havde han ret. Det er helt sikkert moderne i de etablerede direktioner at vise, at man er helt med på Internet-vognen!
Når de svenske virksomheder tilsyneladende har taget internet-udfordringerne mere seriøst end de danske, er en af årsagerne at Volvo og Ericsson og lignende mastodonter er langt mere internationale end de fleste danske koncerner, der sjældent rækker længere end det kontinentale Europa.
– Svenskerne har derfor på et langt tidligere tidspunkt opfanget tendenserne fra USA. Det er ikke ret lang tid siden, at det fra Bang & Olufsen lød “Vi har alt for travlt med at tjene penge til at beskæftige os med e-handel“. Kort efter styrtdykkede deres aktiekurs, og hvad er man i gang med nu oppe i Struer ? En masse e-handelsaktiviteter!, påpeger Siber.

AKTIEKULTUREN BLOMSTRER
En anden væsentlig årsag til at svenskernes internet virksomheder blomstrer, er svenskernes aktie- og investeringskultur. Den er langt mere levende end i Danmark. Der er i Sverige flere aktieejere end lønmodtagere, og det hjælper nystartede firmaer med kapital.
– Har man en god ide, er det stadig ikke vanskeligt at finde kapital i dag, vurderer Ann-Marie Nilsson. Men hun siger også, at der er ved at ske en drejning fra det tidspunkt, hvor alle e-handelsvirksomheder påkaldte sig interesse over mod business-to-business ideer.
– Det er tydeligt, at kommer du med endnu en ide om en bog- eller musikhandel på internet, så vil du have svært ved at skaffe kapital. Men har du et projekt, der er Business-to-Business orienteret, ja, så skal din ide være meget dårlig for ikke at kunne skaffe penge.
Når vi som danskere tænker misundelige tanker om vores svenske naboers fremfærd på Internet, er det dot.com virksomheder som Bidlet, Bokus, Letsbuyit, Boxman og konsulentvirksomhederne Framfab, Cell og Icon Medialab, der springer i øjnene.
I Danmark er NetDoktor stadig det eneste danske internet-koncept, der har haft succes og er gået uden for Danmarks grænser.
Men for nylig gik verdens første internet-baserede factory outlet i luften fra Danmark. 2M financierede Haburi.com skaber forventninger om endnu en international succes. Og for få uger siden lanceredes det ambitiøse projekt Travis.com, et rejsebureau for virksomheder i Norden – i første omgang. Med dansk og svensk kapital i ryggen.


I BOX:


VERDENS FøRENDE IT-NATION
Svenskerne har formået at markedsføre sig selv som den førende IT-nation i Europa. Men det er ikke kun et spørgmål om markedsføring. Tørre tal og seriøse analyser bekræfter det.
For nylig offentliggjorde IDC – International Data Corporation, et af de førende IT-analyseinstitutter – en analyse, der satte Sverige på førstepladsen som verdens førende IT-nation. Foran USA. Danmark var nummer fem.
Udover at måle antallet af PC’ere i befolkningen (her er Sverige “kun“ nr. to efter USA – Danmark ligger nummer seks), er erhvervslivets investeringer i IT en væsentlig indikator for et lands IT-gear. Med årtusindskiftet problemløst lagt bag sig ville det have været nærliggende at tænke, at mange virksomheder ville dæmpe IT-investeringerne i år. Men ikke i Sverige. 40 procent af de svenske virksomheder forventer at øge deres IT-investeringer i år.
Ser vi nærmere på indikatorerne for internet-anvendelse ligger Sverige også i front. Ifølge IDC vil over halvdelen af de svenske husholdninger have internet-adgang i løbet af 2000. Andre kilder angiver, at det tal blev nået allerede i marts. I Danmark forventes 36 procent af husstandene at være online i løbet af i år
I modsætning til mange andre lande er halvdelen af alle internet-brugere i Sverige kvinder (I Danmark er det under 40 procent). Og aldersfordelingen er også langt bredere end herhjemme. Således var godt halvdelen af surferne mellem 25 og 49 år. Knap 20 procent var mellem 50 og 80 år og knap 30 procent mellem 12 og 24. I Danmark tilhører en langt større del af surferne den yngste del af befolkningen.
Også når det gælder handel på internet ligger Sverige – man fristes til at sige selvfølgelig – foran sine nordiske naboer. Svenskerne handler faktisk mest på nettet af alle europæere. 12 procent af svenskerne har prøvet at købe ind på nettet – i 1999 blev det til en regning på 2,1 milliarder kroner, et tal der forventes 10 doblet i 2000. Tøj, sko, små el-varer, bøger og CD’ere er fortsat blandt det hyppigst indkøbte på internet.


Billede pr. mail