Networking – Tør du lade være?

At være en dygtig networker indebærer ikke mindst at praktisere og gøre sig sine erfaringer resten af livet!

Husk: Det rette øjeblik at starte som professionel networker – kommer aldrig.

Det rette øjeblik er nu, og det er erfaringen, der tæller. De fleste af os ved sikkert noget om, hvordan vi rent teoretisk burde agere netværksmæssigt, men det springende punkt er at få implementeret det som en reel og naturlig del af hverdagen.

Hvor mange kan vi håndtere?

Hvor mange mennesker skal der være i dit netværk?

Forskerne er meget uenige om, hvor mange kontakter man kan håndtere og reelt gøre brug af. Men studier udført af professor Robin Dunbar viser, at vi i hvert fald

kan holde forbindelse til og gøre brug af mellem 100-230 kontakter.

Vi møder i gennemsnit professionelt og socialt mellem 200-1000 nye mennesker om året, så det er ikke mangel på muligheder, der komplicerer processen, men snarere, at vi ikke kan finde ud af at forvalte og udvikle netværkskontakterne.

Der er meget stor forskel på de netværk, vi danner.

Nogle mennesker har enorme netværk, men ikke mange tætte relationer. Andre har mindre netværk, hvor der til gengæld er etableret en stor dybde.

Man taler i teoretisk netværksforskning om, hvor godt ens netværk er til at skabe referencer. Altså: Hvor mange i dit netværk skaffer dig kvalificerede nye og berigende

kontakter?

Et helt nyt forskningsstudie af Misner & Steén (”The Strength of Strong Ties in Business Referral Networks”) har vist, at svage forbindelser (ikke-tætte relationer) giver 0,4 kontakter eller referencer pr. år, mens stærke forbindelser i gennemsnit giver 7,4 kontakter eller referencer pr. år.

Der eksisterer ikke nogen endegyldig sandhed om det perfekte netværksmix, men ovenstående forskningsstudie kan måske være med til at kvalificere ens mål om, hvor

mange face to face-kontakter, og hvor mange sociale mediekontakter, der vil passe til ens personlige udfordringer og behov.

Definition og opbygning af relationer

Det kan være lidt svært at definere, hvad en tæt relation er, og hvordan man rent teknisk bygger den op. Men en enkel og god rettesnor kan være denne VCP-opbygning:

VCP-modellen:

1) Visibility (synlighed). Først skal du være synlig, folk skal vide, hvem du er.

2) Credibility (troværdighed). Så skal der etableres troværdighed, hvem er du, og hvad er    du god til?

3) Profitability (rentabilitet). Der etableres en gensidig forbindelse, man hjælper hinanden og skaber en tæt/stærk netværksrelation.

VCP-processen er også brugbar, hvis du finder det svært at skabe nye kontakter.

Måske går du for hurtigt frem eller glemmer at gøre klart, hvem du er er, og hvad du er god til, eller hvad du kan bidrage med i den ønskede relation.

Det er vigtigt at få skabt sig et univers, hvor rådgivning, ekspertise og udviklingsmuligheder er inden for rækkevidde, ligesom det er vigtigt at have et korps af ambassadører, der kan øge kendskabsgraden til dig, dine produkter og dine ydelser.

Netværk handler om at give ud – og derefter at modtage!

Det lyder så enkelt: Du skal opbygge synlighed (visibility) og troværdighed (credibility), og først derefter kan du høste (profitability). Selv om det kan lyde kynisk, skal det dog forstås i den bedste ånd.

Det underlige er, at selv om de fleste mennesker nikker anerkendende til rækkefølgen, så oplever jeg gang på gang, at processen bliver ignoreret.
Mange regner med at kunne dumpe direkte ind i andre mennesker og forvente, at de gør en indsats for en. Sådan er det sjældent. Derfor kræver networking stor tålmodighed, involvering og tid.

Det er også en af grundene til, at du ikke først skal starte etablering af netværk, når du står i en situation, hvor du har akut brug for hjælp eller sparring.

Hvis du ikke allerede er i gang, så start nu – det betaler sig!

Husk at starte dine nye kontakter med at indi

kere: ”Hvad kan jeg hjælpe dig med?” På den måde får du hurtigt opbygget den tillid og tætte relation, som gør, at folk også er villige til at hjælpe dig, når du efterspørger hjælp.

Der er en ofte overset gevinst gemt i at hjælpe andre. I det øjeblik du hjælper et andet individ eller gør vedkommende en tjeneste, frigiver din hjerne signalstoffet dopamin. Et stof, der udløses, når du udfører motiverende handlinger, hvortil der er knyttet en oplevelse af velvære.

Det betyder, at hjernen frigiver signalstoffet, når du af hjertet gør andre en tjeneste eller gør dem glade. At hjælpe andre er derfor en win-win-sag – for både dig selv og den person, der får en positiv oplevelse.

“You will get all you want in life if you help enough other people get what they want.”

/Zig Ziglar

Networking læres ved at gøre sig sine erfaringer

Her vil jeg godt lige starte med et personligt spark.

Jeg møder mange, der ønsker at opbygge et netværk, og som siger: – Jeg vil gerne i gang, men jeg skal lige have læst et par bøger mere om networking og kropssprog,

blive bedre til at smalltalke og tabe et par kilo.

Helt ærligt: Det rette tidspunkt kommer aldrig. Networking læres ved at gøre sig sine erfaringer. Det skal prøves, erfares, prøves på ny og erfares, og hen ad vejen lærer du

så, hvad der virker specielt for dig.

Så kom i gang, det er den eneste måde, hvorpå du bliver god til disciplinen networking, for det er en disciplin, der består af rigtig mange faktorer, som man ikke behersker på én gang, men hvor man lærer og erfarer nyt hele tiden.

Kortlægning af netværk

Nogle mennesker ønsker at få kortlagt deres netværk: finde ud af, hvem der befinder sig i deres netværk, og hvor tæt de enkelte kontakter er knyttet til dem.

På www.strategisk.dk kan du hente en pdf-fil, som du kan skrive ud, hvis du vil kortlægge dit netværk ud fra en model.

Metoden er god til at danne sig et overblik over, hvor man står rent netværksmæssigt, og processen med at overveje sine kontakter betyder som regel også, at man kommer i

tanker om et par gamle relationer, som kunne blive værdifulde.

Netværksopbygning

En af de helt store faldgruber er TIDEN, som man kan komme til at bruge på at skaffe sig et relevant netværk. For mange gælder det om at få så mange kontakter som muligt.

Den strategi har jeg lagt bag mig. Det viste sig ret hurtigt, at jeg kunne arbejde mere end 24/7, hvis jeg skulle opstøve et stort netværk og ikke mindst vedligeholde det.

Derfor bruger og underviser jeg i dag i to enkle strategier, der supplerer hinanden vældig godt.

1) En korttidsstrategi

2) En langtidsstrategi

Korttidsstrategi – din her og nu-strategi

Denne strategi skal du bruge til at definere dit netværks behov inden for en afgrænset periode.
Stil dig selv disse spørgsmål:

1) Hvad er min vision for det næste år?

2) Hvad vil jeg gerne have hjælp til?

3) Hvem kender jeg, der kan hjælpe mig derhen, eller hvem behøver jeg at møde for at nå derhen?

Ad 1: Hvad er din vision for det næste år? Hvad vil du gerne opnå?

Det kan f.eks. være uddannelse, nyt arbejde, starte virksomhed, ekspandere din virksomhed eller noget helt privat, du gerne vil opnå.

Fælles for den vision, du vælger, er, at den skal være så konkret som muligt.

Ad 2: Hvad du har brug for hjælp til – i forhold til at gennemføre din vision.

Også her forøger du succesraten, jo mere konkret du bliver på de opgaver, du ønsker hjælp til.

Ad 3: Her sætter du navne på de personer eller virksomheder, der kan føre dig på vej eller måske direkte i mål i forhold til din vision.

Husk, det er sjældent, vi kan gå den direkte vej, ofte skal vi igennem flere led, før vi når ind til kernen i det, vi gerne vil nå.

Langtidsstrategi: de vigtige knudepunkter

Denne strategi er også opstået som et resultat af, at TID er en mangelvare.

Man kan komme til at bruge uendeligt mange timer på at pleje og vedligeholde et stort netværk. Derfor er knudepunktstankegangen intet mindre end genial.

For at forklare knudepunkter vil jeg bruge et flyrutekort:

Prøv at erstatte de enkelte destinationer på kortet med et menneskes netværk. Det er ret tydeligt, at det menneske, der erstatter Frankfurts eller Nairobis lufthavn, har mange både indgående og udgående kontakter. – Sådan et menneske kalder jeg et ”KNUDEPUNKT”. Vedkommende rækker ud i hele verden til mange forskellige sammenhænge og muligheder.

Hvis du tager nogle af de små destinationer, er der måske kun én rute, forstået som et menneske med et begrænset netværk, der ikke har adgang til så mange kontakter eller

umiddelbare muligheder.

Pointen i denne metafor er: Hvis du allerede har eller kan finde 2-4 ”knudepunkter” til dit netværk, er du ret godt kørende, fordi du via disse knudepunkter kan række langt

længere ud, end du kan med dit eget netværk.

Fordelen ved at have et eller flere knudepunkter i din netværksportefølje er, at du forholdsvis nemt – via disse kontakter kan nå langt i din søgen efter den hjælp, du efterspørger.

Denne konstruktion betyder også, at du ”blot” skal pleje dine 3-4 knudepunkter i stedet for at holde flere hundrede kontakter varme.

I min egen verden har jeg 6 knudepunkter, og med dem kan jeg løse næsten enhver udfordring, jeg måtte løbe ind i – fordi jeg også har knudepunkternes netværk og igen deres netværk – at trække på.

Lidt arbejde, store resultater

Eksempel på brug af knudepunkt:

Jeg har brug for hjælp til at finde et sted til en videooptagelse, derfor kontakter jeg et af mine knudepunkter på mail og beskriver kort min udfordring.

30 sekunder senere får jeg en mail tilbage med telefonnumre på to personer, der formodentlig kan være behjælpelige med at få mit ønske til at gå i opfyldelse. Desuden

står der i mailen: ”Du hilser bare fra mig” (knudepunktet). Dagen efter var destinationen på plads.

Nu er det jo ikke kun mig, der henter hjælp hos knudepunktet. En sådan relation går begge veje. Et par dage senere kommer der en mail fra mit knudepunkt: ”Jeg vil gerne ud og holde foredrag, og det gør du jo meget i, kan du ikke hjælpe mig med en god kontakt ind i det system?”

Og så er det op til mig at gengælde på samme måde. Jeg sender selvfølgelig øjeblikkelig en mail retur med kontaktoplysninger på Peter, som jeg kender personligt, og som vil kunne hjælpe ham.

Desuden ringer jeg til Peter og introducerer mit knudepunkt.

Alt i alt er det meget lidt arbejde, men store resultater, der kommer ud af dette. Men hele humlen er selvfølgelig at finde de rigtige knudepunkter, der har en bred kontaktflade.

Og hvordan finder man så knudepunkterne? De findes mange steder. Flere overser, at deres revisor, deres bank, idrætsforeningen, deres tidligere arbejdsplads eller mennesker

med en stor berøringsflade kan være knudepunkter.

Det gælder om, at du fremover skal have øje for, når du møder et potentielt knudepunkt.

Når du spotter et knudepunkt, som ville passe perfekt til din verden, så gå langsomt i gang med at opbygge tillid til denne person. Dybest set kan du bruge VCP-modellen til at etablere den gode kontakt.

Opsamling

I gamle dage brugte jeg oceaner af TID og gik igennem rigtig mange kontakter for at finde frem til de personer, der kunne hjælpe mig i en given situation. I dag bruger jeg mine knudepunkter, og så tager det samme 10 minutter.

Dengang skulle jeg please flere hundrede mennesker – i dag har jeg blot min korttidsvision og ekstra fokus på mine 6 knudepunkter. Mit netværk er blevet gennemskueligt, overkommeligt og særdeles effektivt.

Det er en helt anden overskudsverden at agere i!

Lidt fakta:

Simone Lemming Andersen er journalist, cand. phil., forfatter, foredragsholder – og erfaren netværksspecialist.
De sidste 12 år har hun været indehaver af virksomheden Strategisk Kommunikation ApS.
Har skrevet flere bestsellere om netværk, og har holdt mere end 600 foredrag i hele landet om netværk samt performance og præsentationsteknik.
Udgivelser:

2014: ”Networking – Tør du lade være?” 149 kroner på Saxo.com eller strategisk.dk.

2014: Video-networking-kursus ”Networking – Tør du lade være?”

2011: Networking – En professionel disciplin
2008: Få succes i netværk via kropssprog, smalltalk og kultur

Se mere på www.strategisk.dk