Virksomheden Sophion, som blev grundlagt i 2000 som et spin-out fra Neurosearch, har efter en bureaukonkurrence valgt Bark Copenhagen som nyt bureau.
De øvrige bureauer i konkurrencen var TBWA og Brandstone.
Kontaktdirektør Camilla Nordqvist fra Bark Copenhagen hilser Sophion velkommen.
– Vi er glade for at få endnu en B2B kunde ind i vores portefølje, og vi ser frem til at demonstrere, hvordan den tætte integration mellem strategi, digitale og kreative kompetencer, går op i en større helhed – ikke kun på B2C markedet men i særdeleshed også på B2B markedet.
Bark Copenhagen skal blandt andet udvikle en ny identitet til selskabet samt en ny digital platform, der skal fungere på tværs af landegrænser.
Sophion udvikler, producerer og sælger avancerede produkter til den globale farmaceutiske industri og er på få år blevet markedsleder inden for sit område.
Produkterne anvendes i de præ-kliniske faser af lægemiddeludvikling og hjælper medicinalindustrien til at udvikle bedre lægemidler med kortere udviklingstid.
Virksomheden har afdelinger i New Jersey i USA og i Japan samt distributører i Kina, Indien og Australien.