Den amerikanske avis The New York Times afskediger 100 journalister i forbindelse med besparelser. Avisens ledelse siger, at nedskæringerne skal bane vej for nye investeringer i avisens digitale aktiviteter.

– Nedskæringerne er nødvendige for at kontrollere vores udgifter og gøre det muligt at fortsætte investeringer i den digitale fremtid for The New York Times. Vi ved, at det bliver smerteligt for både de personer, som bliver berørt, og for deres kolleger, siger avisens udgiver, Arthur Sulzberger, og den daglige chefredaktør, Mark Thompson.

De siger, at også en app til brug for debat blandt avisens læsere, bliver lukket ned, da den ikke har fået nok abonnenter. New York Times har i dag 1.330 journalister, hvilket er flere end nogensinde tidligere, siger ledelsen.

Iagttagere siger, at avisen er stadigt mere udfordret af digitale udgivelser, der har langt lavere produktionsomkostninger.

/ritzau/AFP