I morgenbriefen citerede Markedsføring Jyllands-Posten for, at det lille nyhedsbureau Newspaq drejer nøglen om – Det passer ikke.
Det er blot en mindre del af Newspaqs eksterne kommunikation, nemlig driften af det gamle medie netavisen.nu, der lukker.
− Det gør vi, fordi vi koncentrerer kræfterne om at servicere vore kunder i stedet for at konkurrere med dem via et selvstændigt medie, siger Newspaq-direktør Kristoffer Gravgaard.
Netavisen.nu stammer fra ”den nye verdens” spæde fødsel i begyndelsen i 2001, hvor nyheder på nettet endnu ikke var en standardvare, og med 80.000 månedlige sidevisninger i 2008 ”kan det ikke svare sig at holde den i live,” som Kristoffer Gravgaard formulerer det.
Han slår fast, at Newspaq har flere gode kunder som f.eks. kanal 4 og 5, MSN og TDC, og at nyhedstjenesten med de 19 medarbejdere bestemt ikke er i fare for lukning.
cwl