Schulstad har med sit nye reklamekoncept opnået noget meget usædvanligt. Ad-likingen stiger med alderen. De mest positive er aldersgruppen 65-74 år, men ad-likingen er over gennemsnit allerede fra aldersgruppen 35-44 år.
Der er tale om annoncekonceptet, hvor skuespilleren Niels Olsen optræder som en far, der “bærer” sit eget brød – mens familien tror, han siger “bager”. Der har været vist to film, og den anden startede kort inden test-tidspunktet. Den første markedsførte Drømmeboller, mens den anden markedsførte Sandwichbrød – eller Sundwichbrød, som det blev til i filmen.
Der er tale om et nyt univers, og således om en test i en tidlig fase. Om det vil forbedre test-resultaterne kan kun tiden vise, men under alle omstændigheder er udlægget ganske godt.
Evnen til at huske filmen er god og Brandingen – forstået som evnen til uhjulpet at huske annon cør eller produkt er også god. 23 pct. svarede Schulstad, mens 7 pct. svarede Drømmeboller, og 2 pct. Sundwichbrød. Sidstnævnte skal ses i forhold til, at Sundwich-filmen kun havde kørt i kort tid.
Hvad angår kendskab og branding følger test-resultaterne det klassiske billede: De yngre målgrupper husker bedst. Niveauet er dog relativt ensartet i målgrupperne fra 35 år og opefter. Blandt mænd og kvinder er det samlede niveau nogenlunde ens. Men kvinder er bedst til at huske de konkrete produkter, mens mændene holder sig til “Schulstad”.
Hvad angår Ad-liking er det så det noget utraditionelle alders-mønster, der er det væsentligste udslag. I forhold til den samlede Liking-karakter på 9 giver de 15-24 årige filmen 7, mens de 25-34 årige giver den 8. Herefter hopper resultatet op til 10 (35-44 år) for at snuse meget kraftigt til 11-tallet hos de 45-54 årige. Endelig giver de to aldersgrupper fra 55-74 år filmene et 11-tal.
– Jeg tror, at Schulstad filmenes gode testresultater nok i høj grad kan tilskrives Niel s Olsen som med sin personlighed bærer filmen godt igennem. Dette sikrer en relativ høj branding og likeability trods den lidt fjollede eksekvering, siger Lisbeth Mundrup fra AC NielsenAIM, der producerer Karakterbogen for Markedsføring.
Skema:
Foto fra MF nr. 1 side 6
Tekst til skema
En familie med far (Niels Olsen), mor og to børn er rammen for Schulstads nye reklamekoncept. Faren snakker om brød på en måde, så familien tror, han hævder selv at have bagt det. De fanger ikke, at han siger “bærer” i stedet for “bager” og “hjemmebragt” i stedet for “hjemmebagt”. Der har været to film indtil nu – en om Drømmeboller og en om Sundwichbrød.
Annoncør: Schulstad Bureau: Halbye & Kaag
Kendskab: 86 pct.
Branding: 32 pct.
Rigtig god 26 God 45
Rigtig dårlig 9 Dårlig 17
Karakterer:
Kendskab 9 Branding 8 Liking 9 Samlet 9
Dato til bundtekst: 10-16. marts