En af Nikes globale marketingschefer opfordrer mærker til at stoppe med at tvinge ”gamle metoder ind på nye mediekanaler”, og hævder i sin tale ved lanceringen af ”Velocity: The Seven New Laws for a World Gone Digital”, at for mange virksomheder undlader at tilføre værdi gennem digitale platforme. Mærker er nødt til at stoppe med at fokusere på ”clicks” eller ”likes”, mente Stefan Olander, vice-president for Nikes digitale afdeling.

– En hel industri holder fast på at forsøge at tvinge gamle metoder ind over de nye kanaler.

Problemet er følgende: Alt for mange virksomheder tænker, at de er nødt til at sælge produkter – og kun produkter – snarere end tilføje deres i øvrigt udemærkede produkter og tjenester ekstra værdi via f.eks. en smartphone eller en ny gadget, udtalte Stefan Olander.

Er Facebook 100 mia. kr. værd?

Nike-chefen holdt sig i øvrigt ikke tilbage, da talen faldt på sociale medier bredt. Olander satte bl.a. spørgsmålstegn ved den seneste markedsvurdering af digitale virksomheder såsom Facebook, og han mente samtidigt, at en børsnotering på  100 mia. dollar af en digital virksomhed baseret på en reklamemodel er risikabelt.

– Reklamer er en gammel kommunikationsmetode, der bliver klemt i den nye ramme for sociale medier. Faktum er, at folk ikke ønsker at blive forstyrret, lød det fra Olander.

Ifølge Nikes digitale chef er Google AdWords den eneste kommercielle model, der har vist sig at fungere. Omvendt med Instagram, en af Apples photo-dele gadgets, har en børsnotering på 1mia. dollar, men virksomheden tjener ingen penge i sig selv. Virksomheden bliver derimod interessant og skaber værdi, når Instagram kombineres med en Facebooks platform.

Med baggrund i ovenstående overvejelser, har Nike bevæget sig væk fra at investere i reklamer til digitale tjenester som Nike +, siger han.

– Når du opretter en velfungerende og direkte relation til forbrugeren, behøver du ikke at reklamere for dem, udtalte Stefan Olander.