Nike har aldrig gået i små sko, og gør det heller ikke i år, hvor selskabet i går havde premiere på en reklamefilm, der skal give selskabet en større markedsandel inden for fodbold-udstyr og tøj.
Reklamefilmen “The other game” er skabt af Wieden & Kennedy og rummer fodbold-stjerner som Figo, Roberto Carlos, Totti, Ronaldo og Ronaldinho – samt den lidt ældre Eric Cantona. Titlen for hele kampagnen er Olé og filmen, der er et af de vigtigste elementer, er en hyldest til det kreative og underholdende fodboldspil.
– Filmen skal skabe synergi mellem vores produkter og de store stjerner og vise, at Nikes fodboldudstyr kan være med til at tilføre fodboldspillet den magi, som alle fodboldfans er vilde med – og at vi både vil og kan flytte grænser, siger marketingchef hos Nike Denmark, Anne Holm.
”The Other Game” vises både i biograf og TV. Derudover kommer kampagnen til at bestå af printannoncering, outdoor og en digital kampagne, hvor man vil kunne se Totti ”in action”.
Nikes fodboldserie tæller blandt andet fodboldstøvlen Nike AZT90III og fodbolden Nike Total 90 Aerow, der er udviklet i tæt samarbejde med de internationale stjerner Francesco Totti, Luis Figo, Ronaldo og van Niestelroy.