Kvindelige atleter skal fejres, og det skal de ifølge Nike med kampagnen ”Here I am”, som følger forskellige kvindelige atleters personlige rejse.
Kampagnen vil bestå af såvel bog, udstilling, printannoncer som reklamefilm. Det skriver The Wall Street Journal.
Det er Wieden & Kennedy Amsterdam, der har kreeret filmene, som blander forskellige typer animation med det formål at understrege kvindelige sportsfolks indre styrke.
Men mere altruistisk er Nike så heller ikke blevet, for det handler stadig om at sælge mere sportstøj, og målgruppen er unge kvinder.
Siden 1988 har begrebet ”Just do it” hængt uløseligt sammen med Nike, men det er ifølge Wieden & Kennedy for konkurrencemindet for europæiske kvinder.
Det nye slogan ”Here I Am” skal sammen med kampagnen signalere, at sport handler om det personlige udbytte af motion foruden at komme i form og at vinde – lyder det bekendt?
Den ene af atleterne i kampagnen er den britiske sprinter Nicola Sanders, og hendes historie fortæller om de forskellige kropsdeles indbyrdes kamp.
sm