Make The Difference er titlen på sportsudstyrsproducenten Nikes seneste kampagne, der skal afvikles frem mod Verdensmesterskaberne i fodbold i 2010.
Kampagnen er global, med nationale afstikkere, og består som udgangspunkt af tre film med henholdsvis Manchester United-spilleren, engelske Wayne Rooney, franske Franck Ribery der spiller for tyske Bayern München og russiske Andrei Arshavin der slår sine folder i engelske Arsenal.
Film, som Nike og bureauet Wieden + Kennedy London håber, vil opføre sig viralt.
Det er op til de enkelte landes Nike-afdelinger at vælge hvilken film, der skal være det nationale omdrejningspunkt, og det er nærliggende at forstille sig, at det kunne blive Rooney i England og Ribery i Frankrig.
– Foruden at vælge en af tre film, har man i flere lande valgt at producere sin Make The Difference-film. I Italien er det eksempelvis Fabio Cannavaro, der er blevet udvalgt til at spille hovedrollen, siger PR Manager Stephan Lub, Nike Benelux & Nordics.
Han fortæller desuden at den resterende del af kampagnen ligeså vil følge Make The Difference-temaet. Også den fodboldstøvle, der snart introduceres, skal gøre spillere bedre til at gøre en forskel på banen.
De, forhåbentlig, virale film kan ses på
Nikefootballs kanal på Youtube, på nikefootball.com og som tv-reklamer – igen valgt af de enkelte lande
I Ribery-filmen lyder spørgsmålene: What is nice? What’s it ever won? Let’s see its medals.
Der må og skal være tale om typecasting.