Sidste mandag havde Kanal 5, der er en del af Discovery Networks Danmark, premiere på programmet ”Danmarks Ninja Warrior”.
For at skabe opmærksomhed omkring programlanceringen søsatte Discovery Networks Danmark i samarbejde med City Media en større Out of Home(Ooh)-kampagne.
Målet var at involvere målgruppen i aktiviteter som læner sig op af udfordringerne, som man kan se i programmet. Derudover var et vigtigt element, at udfordringerne som de deltagende gennemførte, blev delt via sociale medier.
Det medførte eksempelvis, at de forbipasserende på Rådhuspladsen i København kunne klatre op i et reb og aktivere en buzzer-knap.
Ved at trykke på knappen blev der skudt et billede af vedkommende, som var klatret helt til tops. Billedet blev sendt videre til den store digitalskærm på Rådhuspladsen. Derudover blev det delt på Kanal 5’s Facebook-side, hvor man kunne deltage i forskellige konkurrencer.
Hurtig som en ninja?
På Kongens Nytorv kunne man møde en forhindringsbane samme dag, som programmet havde premiere. Ved at passere banens forhindringer, kunne de deltagende konkurrere mod hinanden ved hjælp af det integrerede styresystem som lagrede alle tider.
Til ugens bedste tid venter der også en gevinst.
– Vi vil gerne skabe markedsføring, som er involverende og engagerende med høj impact og kreativitet samt med stærke sociale lag, så vi dermed får spredt den virale interesse om Ninja Warrior på de sociale medier, siger Marketing Manager Janne Parving fra Discovery Networks Denmark.
Hos City Media ses kampagnen som et eksempel på, at moderne Out of Home-kommunikation er meget mere end dækning og frekvens. Mediet kan faktisk fortælle en historie og levere en troværdighed til et brand, som er svær at hamle op med, hvis udført korrekt, lyder det fra Ken Hansen, Head Of Business Development, hos City Media.
– Der blev opbygget et fantastisk momentum ved at give alle de involverede en oplevelse ud over det sædvanlige, og ved at integrere det sociale lag i Ooh-kampagnen fik vi boostet Discovery Networks Denmarks earned media, som virkeligt fik gang i den virale spredning, slutter han.