Vækstambitionerne er store hos det aarhusianske webbureau No Zebra. Målet er flere store kunder og øget omsætning i 2013. Derfor har det aarhusianske webbureau ansat Morten Sørensen som ny direktør for salg og forretningsudvikling.
Morten Sørensen kommer fra en stilling som account director hos Valtech. har bred erfaring med salg af strategiske commerce løsninger og corporate websites. Derudover har han tidligere været ansat som Markedschef hos Dynamicweb Software og har været stifter og medejer af et tysk produktionsselskab i Hamburg.
Hos No Zebra får Morten ansvaret for salg af digitale løsninger til store virksomheder. Derudover skal han løbende udvikle No Zebras forretning, som i forvejen tæller kunder som Grundfos, Lemvigh-Müller, Danfoss, Trafikstyrelsen, Lego og DR.
No Zebra er en interessant virksomhed med en interessant pallette af ydelser indenfor rådgivning og udvikling af digitale løsninger. Kompetenceniveauet er enormt højt og spænder bredt over strategi, kommunikation og design kombineret med et stærkt teknologisk afsæt. No Zebra råder over samtlige af de profiler og kompetencer, der skal til for at kunne bevæge sig helt op i markedet. Jeg ser det som en spændende udfordring at være med til at sætte endnu mere gang i hjulene, fortæller Morten Sørensen.
– Vi oplever vi en enorm efterspørgsel på online marketing. Der er mere end nogensinde fokus på forretningsudvikling, og vi oplever en enorm efterspørgsel på e-handel og online marketing. Potentialet for vækst er stort, og vores forretning er i en rivende udvikling. Vi har en klar strategi om at komme op i markedet, og håber på at sparke døren ind hos en masse spændende virksomheder i løbet af foråret, siger Jesper Holm Joensen, adm. direktør for No Zebra.
– Vi har haft sorte tal på bundlinjen siden etablereingen i 1999 og er stødt og roligt vokset. Krisen har naturligvis også sat sine spor her hos os, men nu sætter vi turbo på væksten og forventer at udvide vores team med yderligere en ansættelse i løbet af året, slutter Jesper Holm Joensen som i øvrigt forventer, at 2013 går hen og bliver et rekordår for det aarhusianske webbureau.