De fire B&U-redaktioner hos henholdsvis DR, NRK, YLE og SVT er gået sammen om et fælles digitalt projekt, der rammer lige ned i en af tidens trends blandt børn og unge.
Det handler om at gøre det muligt for ungerne at lege MPG og X-Factor og optræde med dans, sang og musik hjemme for fjernsynet, akkompagneret af SingStar- eller et dansespil på hjemmets Playstation eller Nintendo wii.
Ideen med karaoke er ikke ny, men over de seneste måneder har No Zebra arbejdet sammen med DR Ramasjang om at skabe en ny unik karaokemaskine, som kan anvendes af alle fire nordiske redaktioner, og dermed integrere de nationale MGP-events på tværs af landegrænserne og skabe højere involvering hos brugerne og TV-seerne. Alene i ved forrige års MGP, blev der registreret 1,5 mio. visninger – og med den nye platform forventer redaktør på DR Ramasjang, Frederik Michael Hansen, at det tal vil stige.
– Vi ser den nye platform som et vigtigt redskab til at brande Børne MGP og forbedre totaloplevelsen ved at give ungerne nogle bedre redskaber til at leve sig ind i MGP-universet og samtidig integrere TV-formatet og online som et samlet univers, som derved skaber bedre muligheder at involvere brugerne før, under og efter eventen, siger Frederik Michael Hansen.
Han fortæller endvidere, at det udover at forlænge og sætte strøm til MGP-eventen handler om, at de altid på Ramasjang under overskriften: Én times Ramasjang er lig med 100 timers leg forsøger at generere så meget leg, som overhovedet muligt.
Løsningen går i al sin enkelhed ud på, at brugeren kan vælge at lytte til et ”professionelt” track eller et af brugernes indsendte tracks – eller optage sig selv via et computerens webcam. Løsningen har både en front- og back-end, som selvfølgelig giver brugeren mulighed for at synge med og optræde med karoke foran sin computers webcam. Når nummeret er blevet godkendt af redaktionen, modtager brugeren en mail herom, og giver i øvrigt brugeren mulighed for at fortryde og få fjernet nummeret på sitet.
Projektet er desuden unikt ved en massiv økonomiske satsning i underkanten af én mio. kroner, hvor de fire samarbejdspartnere, hver især finansierer en femtedel og derudover henter den resterende del af finansieringen hos nordiske public broadcasteres fælles fond, Nordvision.
Potentialet er desuden stort og giver mulighed for at skalere løsningen til andre DR-formater, hvor involvering ligeledes er i højsædet, hvor DR kan udnytte meget af det indhold og de rettigheder, som de har erhvervet i gennem tiden via deres forskellige medieplatforme.
Om udviklingen af den nye platform, siger Nicholai Hindrichsen fra No Zebra: ”Teknisk har de overordnede krav til karaokemaskinen været, at  den skal være let at administrere for de forskellige redaktioner, og visningen skal kunne tilpasses de enkelte sites behov for forskellige grafiske profiler, layouts og særlige elementer. Derudover har de tekniske krav til løsningen været, at video-streaming skal kunne foretages i eksisterende IT-infrastruktur for de enkelte lande, samtidig med data og statistik afvikles og opsamles på en central fælles server”.
Frederik Michael Hansen udtrykker stor tilfredshed med løsningen, som udover at være fremragende kommunikationsplatform også har tilført en effektiv gevinst: ”Det fedeste ved det her projekt er i virkeligheden, at med det værktøj No Zebra har udviklet til at synce tekst med video, har vi kunnet reducerer den redaktionelle indsats 90 procent og kan nu lave endnu mere karaoke til ungerne – og everybody wins!”
Karaokemaskinen launches ved børnenes MGP, der ruller over skærmen i morgen aften – så karaokeeventyret ruller først for alvor, når MGP har kåret årets vinder.
Følg med i MGP online
her.