Den finske telegigant Nokia har underskrevet en storordre med det kinesiske selskab China Postel til godt 15 milliarder kroner. Nokia skal sælge mobiltelefoner og udvikle telekommunikationssystemer for selskabet.
China Postel er Kinas største salgskæde for mobiltelefoner. Selskabet har en markedsandel på godt 30 procent.
Kina er sammen med Indien det hurtigst voksende marked for mobiltelefoner i verden, og mange mobilselskaber arbejder ihærdigt på at øge markedsandele.
/ritzau/FNB