950 veluddannede ledige er guf for videntunge virksomheder fra udlandet.
Knap er nyheden om Nokias massefyring af 950 medarbejdere i Danmark sluppet ud før organisationer, der har til formål at tiltrække udenlandske investorer, er begyndt at overveje, hvordan man bedst kan udnytte den pulje af veluddannet arbejdskraft, der bliver sluset ud på arbejdsmarkedet. Det skriver dagbladet Børsen.
–Her er der virkelig mulighed for at overtage hele team af folk, som allerede kender hinanden og er vandt til at arbejde sammen, siger Steen Donner fra Copenhagen Capacity, der har til formål at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder i regionen.
Han henviser til den måde, hvorpå den indiske virksomhed Suzlon overtog hele NEG Micons managementteam, da vindmølleproducenten fusionerede med Vestas.
–Det er jo noget andet, end hvis man starter på en grøn mark, og så skal til at hyre folk fra forskellige steder, siger han.