
Nokias nye Lumia 800, der har fået tilnavnet ”the comeback smartphone” høster i øjeblikket både gode anmeldelser og
flotte salgstal.
Og for at booste salget yderligere har Nokia sat gang i en ny, global kampagne med titlen ”The Amazing Everyday”, som netop nu ruller på alverdens platforme verden over.
Et af elementerne i kampagnen er ”The Amazing Everyday Documentary Project”, som handler om at vise, hvordan hverdagen kan gøres mere fantastisk, når man har hele sit sociale liv i hænderne.
Og om hvordan man kan betragte en måske grå og trist hverdag ud fra et opløftende, optimistisk, underfundigt, livsbekræftende, positiv, magisk, smukt eller sjovt perspektiv.
Henriette Dudek Povlsen, Marketing Manager for Nokia Danmark, siger om ”dokumentar projektet”:
– Når vi i Nokia-regi ønsker at dramatisere de utrolige muligheder, teknologi giver os i hverdagen i forhold til at socialisere med venner, bekendte og omverdenen, synes vi, at det var helt naturligt ikke bare at tage et Nokia-perspektiv, men give ordet til en række spændende mennesker, der ser på hverdagen med meget forskellige øjne.
I Danmark er det Naked Communications, der har stået bag den kreative udformning og idé.
Kampagnen består helt konkret af 100 dokumentarister, der dels er blevet rekrutteret gennem en åben konkurrence, og dels er blevet håndplukket blandt folk fra uddannelsesinstitutioner, medier, teknologi, mode, musik, film m.m. og er således en social idé, der benytter sig af både crowdsourcing og en meget bredt funderet brug af sociale medier og mekanismer.
Dokumentaristerne er lige nu midt i en tre ugers periode, hvor de dokumenterer det fantastiske i hverdagen gennem 100 prædefinerede ord. Alt sammen via en særlig udviklet applikation på den nye Lumia 800 i klip af små 10 sekunder shortstories.
Kreativ direktør og partner i Naked, Casper Willer, siger:
– Vi var inspirerede af på den ene side at have Nokias optimistiske syn på hverdagen, som korresponderer meget fint med særligt yngre generationers generelle positive udsyn, sat over for en verden og hverdag, der ikke mindst i mediernes optik er præget af negativ fokusering. Vi har ønsket at indfange denne positive tilgang til livet og alle de muligheder, vi i dag gennem moderne teknologi har for at dele dette livssyn.
All disse små historier kan opleves og mikses sammen på forskellige måder på
Facebook, og hele indsatsen vil kulminere med tre dokumentarfilm fra henholdsvis Michael Noer, Kasper Wedendahl og Martin De Thurah, skabt ud af alle dokumentaristernes materiale.
De tre dokumentarfilm får premiere ved et særligt biografarrangement og vil ligeledes blive vist på nettet.
Du kan se Nokias konceptfilm herunder.
/embed>