Den finske koncern Nokia, som er i gang med et historisk salg af sin mobildivision til amerikanske Microsoft, fik i onsdags sine aktiver indefrosset af de Indiske myndigheder. Det kan skabe bekymringer om en udskydelse af det 5,4 milliarder euro store salg til Microsoft, men Nokia maner dog til besindighed trods stridighederne med Indien.

En talsmand for Nokia i Indien oplyste til Financial Times, at indefrysningen af aktiver ingen effekt har på selskabets fremstillingsprocesser og dermed ikke vil ændre på den aftale om salget til Microsoft.

Talsmanden udtalte endvidere til Financial Times, at selskabet er i dialog med regeringen, og “vi mere end nok aktiver til at bilægge vores forpligtelser vedrørende dette problem… Så vi forventer, at vores aftale med Microsoft vil være afsluttet til tiden i første kvartal af 2014.”

aktiefokus.dk