Rygterne går i London – er Nokia, med sit 2 milliarder kroner store budget, ved at gøre sig parate til et bureauskifte? Nokia har under alle omstændigheder indledende samtaler med diverse bureauer, efter sigende som del af en benchmarking-øvelse.
På nuværende tidspunkt er det Grey London, som har hovedparten af Nokias forretning, da de arbejder med tre af firmaets fire divisioner: Mobiltelefoner, netværk og virksomhedsløsninger (enterprise solutions).
Lowe Worldwide er ligeledes samarbejdspartnere med Nokia. Lowe arbejder med Nokias multimedia-division og Nserie, og de står bag en global kampagne, som begynder til september.
Nokia er generelt ved at centralisere sine marketingoperationer. I december ansatte de Jenny Williams, tidligere Masterfood, som deres globale reklamedirektør, og MediaCom København med Brian Akers i spidsen har for nylig fået ansvaret for medieplanlægningen i både Europa og Asien.
Nokia har indtil videre valgt ikke at kommentere på rygterne. MSOL