Nokia erkender dårlig dømmekraft, da selskabet besluttede sig for at bruge professionelt udstyr til at vise, hvor godt et kamera den nye topmodel Lumia 920 er udstyret med i et markedsføringsfremstød.

Firmaet ønsker dog ikke at uddybe, hvad de ”nødvendige foranstaltninger” dækker over. Det skriver Cnet.com.

Den uldne udmelding kommer efter, at Nokia selv nedsatte en undersøgelsesgruppe for at finde frem til, hvordan fejlen, som Nokia selv kaldte skandalen, kunne ske.

I en officiel udmelding skriver Nokia:

– I dag har vi afsluttet den interne undersøgelse, og vores resultater bekræfter, at dårlig dømmekraft blev udøvet i brugen af billedmaterialet. Som et resultat, har vi truffet de nødvendige foranstaltninger, skriver en talsmand.

Cnet.com har efterfølgende forsøgt at få Nokia til at uddybe, men firmaet har lukket af på flere spørgsmål vedrørende kameraskandalen.

Som led i Nokias lancering af deres topmodel kaldet Lumia 920, udsendte finnerne i første omgang en video, hvor en pige kommer cyklende. Videoen skal demonstrere, hvor godt Nokias PureView-kamerateknologi fungerer, selv mens man cykler på ujævnt underlag. Uheldigvis for Nokia, så havde de anvendt et mere avanceret kamera til at optage pigen med.

 

Cnet/Version2