Nokias nye udgaver af Lumia-mobiltelefoner skulle med nyt antræk og tilnavnene 920 og 820 tiltrække de smartphone-elskende kunder til det finske mobilselskab Nokia, men kort efter præsentationen af de to smartphones onsdag eftermiddag dykker aktiekursen mere end over 14 procent.

Før præsentationen lå aktien til et fald på omkring fire procent, men det blev altså langt værre til for det allerede kriseramte finske mobilfirma.

Nokia slår ellers på, at Lumia 920 har den bedste billed- og videokvalitet nogensinde set på smartphones. De nye Lumia-modeller er baseret på samarbejdet med Microsoft og Windows-operativsystemet. 920-modellen vil have en skærmstørrelse på 4,5 tommer og et kamera med 8,7 megapixel. Lumia 820 vil have en skærm på 4,3 tommer og et 8 megapixel kamera.

 

Business.dk