Nordea er kommet ud af 2014 med en fremgang i overskuddet, og det kommer aktionærerne til gode.

Storbankens årsregnskab viser et overskud på 4.324 millioner euro, og det er en fremgang på fem procent i forhold til året før.

Det kommer aktionærerne til gode, i det der for 2014 udbetales et udbytte svarende til 0,62 euro pr. aktie. Det er betydeligt mere end sidste år, hvor udbyttet lød på 0,42 euro pr. aktie.

Ser man bort fra en række engangsposter er resultatet 4.481 millioner euro.

Nordeas samlede nedskrivninger på udlån var 534 millioner euro, hvilket er 201 millioner euro mindre end året før.

/ritzau/