Nordens største bank Nordea har i tredje kvartal 2010 haft sit bedste ordinære resultat nogensinde. Både nettorenteindtægter og resultat overgår aktiemarkedets forventninger.
Storbanken tjente i tredje kvartal ikke mindre end 711 mio. euro, eller 5,3 milliarder kr. Det var 32 pct. mere end sidste år, og markant mere end analytikerne havde forventet. Til sammenligning tjente Nordea sidste år 539 mio. euro i tredje kvartal, og analytikerne havde ifølge nyhedsbureauet RB-Børsen ventet en bundlinje på 571 mio. euro.
Nordeas samlede nettorenteindtægter steg mere end forventede 5 pct. til 1,3 milliarder euro, mens kredittabene blev 207 mio. euro, hvilket var mindre end forventet.
Business.dk