Nordeas hold slår i dette års “Rating af Aktieanalytikere” kollegerne fra Danske Bank af pinden og vinder titlen som årets bedste. Det viser Økonomisk Ugebrev rating.
– Dermed understreger Nordea endnu engang, at man bejler til førstepladsen i Rating af aktiemæglerhusene, hvor vurderingen er betydeligt bredere end blot aktieanalyse. Her var Nordea i år lige efter Danske Bank på førstepladsen. Nordeas hold er fremdeles stjernedrevet – topscoreren Michael Novod bringer 40 pct. af holdets point hjem, skriver Økonomisk Ugebrev.
I forhold til sidste år, er der kommet mere bredde på, med i alt tre mand i top ti og yderligere tre længere nede på listen,
– Vi er naturligvis stolte over, at vi bliver bedømt som det bedste hold. 2011 var det første år i en længere periode, hvor vi har haft et fuldt analyseteam, så vi er selvfølgelg rigtig glade for, at se vores kunder har vist os den tillid at stemme os ind på førstepladsen, siger Jesper Jensen, head of equity research i Nordea Danmark.
Ritzau