En selvstændig Facebook-redaktion på fem mand står bag Nordea Norges officielle Facebook-side, som gik i luften i går. Det er den nordisk finanskæmpes første officielle Facebook-side, men der kommer flere til, oplyser banken.
Nordeas norske kommunikationsdirektør Rune Kibsgaard Sjøhelle bliver ansvarshavende redaktør for Facebook-siden, og over for kampanje.com forklarer han baggrunden for initiativet således:
– Facebook er en vigtig faktor for en stor del af den norske befolkning, og så skal vi også være der. Når vi nu skal yde kundeservice i verdens vigtigste net-samfund, har vi lagt vægt på at organisere os godt, så vi får en side med god kvalitet og korte svartider.
Bankens Facebook-team er organiseret som en avisredaktion med faste redaktionsmøder og opdeling på forskellige ansvarsområder. Ud over redaktionens bidrag vil et panel af faste medarbejdere give privatøkonomiske råd og besvare brugernes og kundernes spørgsmål.
Og indtil videre har nordmændene nærmest kun lovord tilovers for Nordeas nye initiativ.
– Gratulerer Nordea:-) dere er best 🙂
– Flott at Norges eldste bank følger med i tiden! Gratulerer!
– Den beste banken, og en flott arbeidsplass!
– Kjempebra:) Gratulerer Nordea!
Andre har allerede stillet konkrete spørgsmål om blandt andet forskellige opsparingsmuligheder – og fået hurtigt svar.
Og ifølge Nordea Danmarks presseafdeling får også de danske kunder mulighed for at kontakte Nordea på denne måde. Der er dog endnu ikke sat dato på den danske lancering.
Besøg Nordea Norges nye Facebook-site
her.