Nordea har gennem længere tid overvejet at flytte sit hovedkvarter fra Stockholm til København eller Helsinki, da banken ønsker at undgå de stramme svenske regler.

Det skriver den svenske avis Dagens Industri med henvisning til Svenska Dagbladet.

Nordea har efter sigende gennemført meget dybdegående analyser, som skal klarlægge, om det kan betale sig at flytte, skriver avisen med henvisning til interne kilder. Årsagen er den stramme regulering og de høje svenske kapitalkrav.

/ritzau/FINANS