Tre år efter fusionen er Nordea klar med en kommunikationsplatform, der kan binde alle afdelingerne sammen og kan fungere på flere medier. Den nye platform lanceres under et fælles nordisk mission-statement ”Gør det muligt”, der tidligere har fungeret som internt styreværktøj i banken.
De nye film, som i denne uge lanceres fælles i alle nordiske lande, skal fungere som den samlende platform, der skal få banken til at kommunikere med en fælles stemme.
Filmene er bygget op omkring et koncept, hvor en række personer drømmer om at gøre noget i deres liv. Drømmene er illustreret ved at personer bærer rundt på deres drøm i form af en tegnet silhuet på en plexiglasplade. Alle filmene er bygget op som situationer, der kan kombinere s ud fra hvilke tilbud banken ønsker at kommunikere.
– Vi har længe ønsket os at kommunikere med en fælles stemme, og det har vi opnået med udvidelsen af platformen. Vi har nu fundet en form, som kan fungere både på tv og på print, siger Nanna Baht-Hagen, marketingchef i Nordea.
Det nye koncept ”Gør det muligt” er en videreførelse af kommunikations-konceptet ”Hvad er din plan?”, der tidligere har kørt på tværs af de nordiske lande dog kun på print.
– Vi vil gerne være kendt for at kunne tage drømmene et skridt videre. Vi skal være banken, der er en seriøs sparringspartner, som sammen med kunden kan muliggøre drømmene, siger Nanna Baht-Hagen, der er glad for at bankens nye eksterne statement er det interne styreværktøj. Det bekymrer ikke Nordea’s marketingchef, at den største bank herhjemme, Danske Bank, i de seneste år med stor succes har kørt med et kommunikationskoncept under payoffet ”Gør det du er bedst til”.
– Danske Bank har gjort det meget flot, men deres budskab er lidt indadvendt. Med ”Gør de t muligt” signalerer vi både, at vi internt har som målsætning at gøre ting mulige og at vi ønsker at gøre det muligt for kunderne at opfylde deres drømme. Der ligger en vis tvetydighed i kommunikationen, som vi er meget glade for, siger Nanna Baht-Hagen.
Nordea har en markedsandel i Danmark på godt 20 procent, hvilket er næsten det samme som i Sverige. I Finland er banken den ubestridt største bank med en markedsandel på omkring 40 procent, mens andelen af det norske bankmarked kun er knap 10 procent.
For tre måneder siden lancerede Microsoft en kæmpe imagekampagne under payoffet ”Your potential, our passion”. Meningen med kampagnen, som har kørt i USA i de sidste to år, er at synliggøre de værdier virksomheden skaber. Den nye kampagne for Nordea minder på mange måder om kampagnen for Microsoft eller omvendt. Men det bekymrer ikke Nordea’s marketingdirektør.
– Vi har set deres kampagne, og der er da fælles træk. Begge tager udgangspunkt i de drømme forbrugerne måtte have, selvom vores handler mere om de drømme, som du kan købe. Vi mener også der er en forskel i eksekveringen, men det må vi jo lade op til seerne at vurdere. Vi har ihvertfald ikke tænkt os at ændre vores kommunikation, siger hun.
Nordea vil ikke løfte sløret for hvor stort et markedsføringsbudget, der er afsat til den nye kommunikation.
– Selvom der ikke vil blive brugt flere penge tror vi, at det nye koncept vil få os til at stå stærkere. Det er trods alt bedre at have et koncept, der fungerer på alle medier, siger hun..
Det er bureauet Aquilo, der blev skabt for et par år siden i forbindelse med pan-nordiske opgaver for Nordea, der står bag den nye kommunikation. Bureauet består af Wibroe, Duckert & Partners i samarbejde med O&M i Sverige, Norge og Finland. Instruktør af de nye film er den danske filminstruktør Martin Werner.
Strid mellem Nordea og Microsoft synes bilagt
Microsoft har Ingen bekymringer over kampagne-lighed
Med introduktionen af Nordeas nye reklame-koncept på tv, kan det for et dansk publikum se ud som om, banken og Wibroe, Duckert & Partners har plagieret den Microsoft-kampagne, som har kørt siden sidste efterår.
Det er dog den omvendte vej rundt. Nordea i Sverige har i de sidste tre år kørt med kampagne-konceptet, og derfor var der en del irritation i Sverige over, at Microsoft kom ud med en kampagne, der lå så tæt op af Nordeas. Microsofts kampagne er globalt tænkt og tilrettelagt.
– Nordeas kampagne har vundet kreative priser på internationalt plan, så det er en kendt kampagne, siger adm. dir. Lars Blomberg, Ogilvy i Stockholm. Nordea håndteres af bureauet Aquilo, som er et partnerskab mellem Ogilvy i Stockholm og Wibroe, Duckert & Partners i Danmark.
Der kom dog ikke noget ud af en dialog med Microsoft om en slags gentleman agreement om medievalg for at begrænse fo rvirringen, og såvidt Markedsføring erfarer har dialogen været på advokat-niveau på et tidspunkt.
Men ifølge Microsofts nordiske direktør Klaus Holse Andersen er den ikke kommet videre.
– Jeg ved, der har været en disput i Sverige, men så vidt jeg ved, er sagen død, siger Klaus Holse Andersen.
Hos Nordea har man ingen officielle kommentarer til, om striden er død. Men såvidt Markedsføring erfarer, så erkender man, at man ikke kan forhindre Microsoft i at anvende stregtegningerne. Til gengæld har der været annoncer, som i billedvalg og set-up har lignet Nordeas annoncer for meget, men de har ikke været anvendt på det seneste, og hvis Microsoft fortsat afholder sig fra at gå for tæt på, kan striden meget vel være død. Det er først og fremmest print-kampagnen, striden har handlet om, mens reklamefilmene vurderes at være tilpas forskellige.
Klaus Holse Andersen mener ikke, der er grund til bekymring over, at Nordea og Microsoft kører hver sin kampagne med en fælles grundide.
– Det bliver et spørgsmål om eksekv ering, og så må vi håbe, at den originalitet, som vi hver for sig lægger i kampagnen er god nok til at holde dem adskilt. Desuden er en bank og en software-forretning temmelig langt fra hinanden, og jeg tror godt, at forbrugerne kan skelne mellem de to kampagner, siger Klaus Holse Andersen.
Han peger desuden på, at grundideen hverken er original for Microsoft eller Nordea. Den har været brugt af andre annoncører tidligere – som f.eks. Adidas. Fin
Billede fra MF nr. 1 side 4