Nordisk Film vil lave en hjemmeside, som integrerer en lang række tilbud til filmelskere: Køb af biografbilletter, video-on-demand, filmanmeldelser, medlemsklub, som tilbyder brugerne foredrag med instruktører, billetter til snigpremierer eller andre bonusfordele. Målet er at skabe filmens svar på søgemaskinen Google. Det nye website skal efter planen gå i luften til sommer, og det skal drives af et selvstændigt selskab, hvor Nordisk Film dog har aktiemajoriteten. På sigt vil Nordisk Film skabe lignende universer for musikelskere og spilnørder.
Børsen s 37