Adm. dir. i Nordisk Film TV i Danmark, Jesper Klit, har forladt sin stilling. Indtil en ny direktør er ansat, ledes selskabet af Nordisk Films adm. dir. Søren E. Jakobsen. Der oplyses ikke noget om årsagen, men ifølge Marekdsførings oplysninger, skyldes det uenighed om strategien. Nordisk Film har i de senere år været gennem en turbulent periode med skiftende resultater – sidste år forventes ikke at høre til de bedste – og har desuden netop gennemført en stor organisatorisk omlægning med afskedigelse af 30-40 medarbejdere med henblik på at arbejde mere free-lance baseret lige som de fleste andre selskaber i branchen. Selskabets omsætning udgør cirka en femtedel af Nordisk Films samlede aktiviteter inden for film, tv, animation, reklame og PC-spil i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Nordisk Film TV (Danmark) står blandt andet bag programmer som DR og TV 2s julekalendere i år 2000, Lykkehjulet, Stifinder, Snurre Snups Søndagsklub og Roomservice samt Skjulte Spor (TV 3) og 48 Timer (TvDanmark). Dertil kommer en række nye programmer i ordrebogen. fin