Isolerings-giganten Rockwool Scandinavia har ansat ny nordisk kommunikationschef. Hun hedder Nilüfer Sahin og kommer senest fra en stilling som chefkonsulent i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Nilüfer Sahin er 33 år og uddannet cand.comm. fra RUC. Hun startede oprindelig – inden hun var helt færdig med sin uddannelse – som projektleder i Køge Kommune, og har desuden tidligere arbejdet hos kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese.

Her løste hun gennem seks år kommunikationsopgaver for blandt andre medicinalvirksomhederne  Novo Nordisk og Novartis.

Dagbladet Børsen bringer i dag et portræt af Rockwools nye nordiske kommunikationschef, og fortæller her bl.a., at Nilüfer Sahin i en alder af blot 33 år har nået at ”etablere en familie, gennemføre en akademisk uddannelse og arbejde med professionel kommunikation gennem ti år.”

Børsen