Nordjyske Medier fortsætter i opkøbsbanen og overtager mediehuset Danske Fagmedier, der udgiver seks fagblade på print og net.

Det skriver Nordjyske.dk.

Danske Fagmedier drives videre i sameje med den hidtidige ejer Nils Sjøberg, der fortsætter som chefredaktør. Ny direktør for selskabet bliver Morten Petersen, der er direktør for fagmediet Industry Supply, som Nordjyske Medier købte i 2012.

– Det er et vigtigt led i vores vækstplan at overtage stærke nichemedier, som tilfører os kompetencer. Danske Fagmedier passer godt ind i vores B2B mediestrategi, hvortil også Industry Supply hører. Vi forventer, at Danske Fagmedier vil udvikle sig positivt i de kommende år under ledelse af Morten Petersen og Nils Sjøberg sammen med medarbejderne, siger adm. direktør for Nordjyske Medier, Per Lyngby, til Nordjyske.

Nordjyske