Norske Solid Media Group køber det danske digitalbureau SkandiaWeb, der har haft godt 50 medarbejdere beskæftiget med digital markedsføring herhjemme.
Partnere ønsker ikke at oplyse, hvad det norske bureau præcist har betalt for SkandiWeb. Blot at der er tale om et tocifret millionbeløb.
Med opkøbet brager nordmændene, der er bedst kendt for bureauets social media-kompetencer, ind på det danske marked. Formålet med opkøbet er, at den nye konstellation fremadrettet kan levere hele pakken af digitale marketingydelser i hele Skandinavien.
Det gælder alt fra individuelt designede hjemmesider og webshops, online-marketing, markedsføring på mobile og sociale medier, over Google‐annoncering og virale kampagner, til indholdsmarketing samt egenudviklet overvågning af kampagner, rygter og konkurrenter, herunder monitorering af flere end 52.000 nyhedskilder i 180 lande.
– Vi kombinerer digital responsmarkedsføring og monitorering med produktion af hjemmesider og sociale profiler, siger Lars Bo Haber-Petersen, der er lidt af en veteran i den danske mediebranche med en fortid, som bl.a. involverer tunge poster i medie- og it-selskaber som Eniro, TDC og Berlingske Media.
Enkelt digitalt overblik