Den norske udviklingsminister Erik Solheim uddeler ”pressestipendier” til journalister, som vil rejse med ham, skriver Dagens Næringsliv.
Avisen beretter, at ministeren har uddelt 46 stipendier på mellem 15.000 og 25.000 hver til journalister, som har været med på rejser til bl.a. Nepal, Brasilien, Sudan, Nigeria og Sri Lanka.
Ifølge ministeriets informationschef, Trond Viken, har formålet været at give mindre redaktioner mulighed for at skrive om sager, de ellers ikke ville få mulighed for at komme geografisk i nærheden af.
– Vi stiller ingen betingelser for, hvad journalisterne skal lave. Vores erfaringer, at de laver helt almindelig kritisk journalistik fra turene, og det er også meningen, siger han.
Generalsekretær i Norsk Presseforbund, Per Edgar Kokkvold, siger, at turene ikke som sådan er forbudt og heller ikke strider mod god presseskik.
Men han stiller sig tvivlende over for, om det også er god mediehåndtering.
– Det bør oplyses i artiklerne, at turen er finansieret af udviklingsministeren, siger Per Edgar Kokkvold til Dagens Næringsliv.
Han tilføjer, at ordningen efter hans overbevisning ikke er helt ukontroversiel i regeringskredse.
sit