Bestyrelsen i det norske dagblad Aftenposten har her i eftermiddag besluttet, at avisen fra årsskiftet 2005 skal være tabloid. På torsdag skal Schibsted, der ejer Aftenposten, give sit endelige OK til format-skiftet, men det ventes ikke at give problemer. Dermed bliver Aftenposten den største avis i Norge, der krymper sit format.Frygten for at tabe store annonceindtægter har tidligere afholdt avisen fra at tage springet.
Aftenposten skal fremover være en kompakt og effektiv nyhedsavis. Avisens kerneværdier skal således bevares og styrkes gennem overgangen til det nye format. Forventningen er, at tabloidformatet vil være døråbner til at få fat i nye målgrupper.
Kilde: kampanje.com