I Norge er der anslået 30.000 iPad-brugere, og de kan nu se frem til at læse den norske avis Verdens Gang på deres e-reader. Det skriver kampanje.com. Allerede fra oktober skulle en gratis elektronisk udgave være klar, og avisens administrerende direktør, Torry Pedersen, lover, at den bliver pænere end
vg.no, som objektivt set er en af verdens grimmeste hjemmesider.
– Den skal være “nice looking”. Aftonbladet og VG har de grimmeste netaviser i verden, men de har været en succes. Dette nye produkt vil være noget andet, og det vil kræve mere redigering og visualisering end netaviserne, og vi prøver at udnytte den funktion fra første dag, siger Torry Pedersen
Ipad-avisen får sin egen redaktion, og den vil komme i morgenudgave og en aftenudgave.