Endnu en dansk musikfestival ser dagens lys.

Den nye festival kommer til at ligge Odense, og den er opkaldt efter H.C. Andersens berømte eventyr ”Fyrtøjet”, men får at gøre det hele lidt mere internationalt er navnet Tinderbox Festival.

På et pressemøde tidligere i dag afslørede repræsentanter fra Odense Kommune og folk fra konsortiet bag Tinderbox Festival planerne for den nye by-festival, som kommer til at foregå i Tusindårsskoven.

I spidsen for konsortiet står arrangøren af NorthSide Festival, Brian Nielsen, som fortsætter sit samarbejde med tyske FKP Scorpio, som er blandt Europas største festivalarrangører og står bag 20 festivaler.

Et setup som giver en række fordele, når der samtidigt med Tinderbox Festival bliver afholdt Bråvalla Festival i Norrköping og ugen før Hurricane Festival og Southside Festival i Tyskland. En af de fordele er bl.a. muligheden for at udveksle kunstnere mellem de omtalte festivaler.

Derudover er der sikkert også andre, som får rynker i panden af, at nye festival kommer til at foregå i weekenden 26. – 28. juni 2015, som er præcist samtidigt med Roskilde Festival.

Det får nu ikke Brian Nielsen til at slække på ambitionerne.

Målsætningen lyder nemlig på 25.000 gæster allerede første år, hvilket skal sikres gennem et budget på den pæne side af 40 mio. kroner, som bliver spenderet på kunstnere, som ifølge Brian Nielsen, ikke bliver fra nederste hylde, selvom han ikke på nuværende tidspunkt vil afsløre navne på kunstnerne.

Den nye festival bliver ligeledes bakket op fra kommunal side, hvor Odense Kommune gennem vækstinitiativet Odense&Co har valgt at støtte festivalen med 23, 4 mio. kroner henover de næste 10 år, som konsortiet Tinderbox Entertainment ApS foreløbigt har forpligtet sig til.