SBS-radio vil med Nova FM forsøge at samle trådene op, hvor TV 2-radio spredte dem.
Og det bliver i konkurrence med DR’s P3 og P4, ganske som det var TV 2’s plan, som dog omfattede Radio 100 FM, der er den anden af landets to eneste landsdækkende kommercielle radiokanaler. Det skriver business.dk.
Og midlerne har Eric Hansen, bestyrelsesformand i SBS Radio A/S og Radio 2 A/S, tidligere udtalt blandt andet ville være moderne musik.
– Danmark kan glæde sig til en radio, der har en stærk musikprofil og som samtidig har nyheder fra TV2 News hver halve time, sagde han.
Nova FM vil primært appellere til aldersgruppen mellem 25 og 50 år.
– Nova FM skal være din radioven. Radio er typisk noget man bruger, når man er alene, sidder i bilen, på nettet eller på arbejde. Derfor skal radioen være en god ven, man ved, hvad står for, siger Eric Hansen til Business.dk.
Stationen skal sende 1.000 timers nyheder om året for at leve op til kravene i sendetilladelsen.
sm