Det er nu lykkedes Fyens Medie Center A/S, som er et 100% ejet datterselskab af Fyens Stiftstidende, at finde en køber til mediedelen. Det drejer sig om Novavision Mediecenter, der sidste år formidlede annoncer og tv-kampagner for et sted mellem 40 og 42 millioner kroner, for en kundekreds, der er spredt over det meste af landet.
Holst Reklamebureau og Globe Reklame fusionerede ved årsskiftet. Og i lighed med opkøbet af Novavision Mediecenter, var den fusion også en offensiv satsning.
– Den dybere mening er nemlig, at vi ønsker at styrke vores faglige kompetence, forklarer direktør Erik Holst, Holst Reklamebureau. pia