For et år siden stod Novo Nordisks datterselskab NNE Pharmaplan på salgslisten. Men nu agter medicinkoncernen at beholde datterselskabet, der er specialist i at bygge medicinfabrikker, skriver Jyllands-Posten.

NNE var ellers anset som et af de selskaber, der skulle skydes af på børsen i løbet af kort tid efter annonceringen af en mulig børsnoteringe af NNIT, Novofamiliens it-selskab.

NNE begyndte oprindeligt som en afdeling i Novo Nordisk, specialiseret i at designe de fabrikker, medicinkoncernen løbende har brug for. I 1991 blev det et selvstændigt selskab, og det er nu en ingeniørforretning med en omsætning på 1,8 mia. kr. og et overskud på driften på 91 mio. kr.

Jyllands-posten