Novo Nordisk er stadig en spejderdreng i forhold til mange andre virksomheder. Men topledelsen signalerer i dag ofte, at det er præstationer og afkast, der tæller, mener professor Verner C. Petersen, der oprindeligt stod bag teorierne om værdibaseret ledelse.
Novo Nordisks nye vision ti såkaldte “essentials”, som skal fungere som handlingsanvisninger, er ifølge Verner C. Petersen alt for åbne til, at man kan handle konkret ud fra dem. Samtidig signalerer topledelsen ikke altid at værdierne er vigtige i deres konkrete handlinger, mener Verner C. Petersen.
Han peger på håndteringen af Olie For Mad-sagen, hvor topchef Lars Rebien Sørensen i langt tid undlod stå frem i medierne med overlod det til kommunikationschef Mike Rulis at udtale sig er et eksempel. Selvom Novo Nordisk den gang angav hensynet til det forlig, som selskabet havde indgået i sagen i USA, som grund til topchefens tavshed, så er det ikke godt nok, hvis man virkelig vil bedrive værdibaseret ledelse.