Novo Nordisks nye hovedkvarter i USA bliver med miljømæssig ansvarlighed i højsædet, hvor produktionen udelukkede drives frem af vedvarende energi. Novo Nordisk mener, at det er det bedste for miljøet, personalet samt økonomien på længere sigt, skriver Aktiefokus.
– Vi undersøger måder at genbruge materialer i alle tænkelige henseender. Vi forsøger at købe materialerne lokalt, når det er muligt. Vi forventer ligeledes at 80 pct. af konstruktionsmaterialerne kan genbruges. Dette reducerer de miljømæssige skader, hvilket reducerer omkostningerne, skriver Novo Nordisks amerikanske direktør Jerzy Gruhn på netmediet Environmental Leader.
– Vores nye bygning vil tilbyde et komfortabelt og miljøvenligt klima for vores medarbejdere, hvilket på længere sigt vil reducere antallet af sygedage samt øge produktiviteten, som ny forskning har peget på. Vi arbejder samtidig med luftkvaliteten ved at benytte møbler, der udsender minimalt CO2, ligesom vi også har installeret CO2 sensorer, der udsender frisk luft, når det er nødvendigt. Vi håber at vores seneste investering i vores nye amerikanske hovedsæde, vil give andre virksomheder et godt eksempel på, hvorfor det at bygge bæredygtigt er godt for planeten, samfundet og aktionærerne, skriver Jerzy Gruhn.
Bygningen forventes at være færdig i midten af 2013 og bliver samlet set på 770.000 kvadratmeter.