Novo Nordisk er Danmarks stærkeste BtB brand. Det blev resultatet i aftes, da Superbrands på Hotel Hilton i København offentliggjorde juryens afgørelse.
Princippet i Superbrands er, at en jury udpeger, hvilke brands, der kan få titlen som Superbrands. Dem var der inden for BtB genren 224 af. Organisationen har tidligere gennemført samme øvelse på BtC brands.
De 224 brands får så tilbudt mod betaling at komme til at optræde i en bog med et opslag, der beskriver brandets situation og historie. Det var der 45, der sagde ja tak til, og bogen blev udgivet før jul.
I aftes var turen så kommet til at offentliggøre de fem brands, som juryen udpegede som de stærkeste. Efter Novo Nordisk blev de efterfølgende pladser besat af:
Nokia
A.P. Møller Gruppen
Microsoft
Apple Computer