Selv om flere Novo Nordisk-produkter er receptpligtige over hele verden, er den danske medicinalgigants varer frit til salg på en lang række illegale, internationale dopingbørser.

Det viser en gennemgang af salgscentralerne på internettet for de illegale dopingbørser, som Politiken har lavet, og det drejer sig blandt andet om produkter såsom insulin og væksthormonpræparatet Norditropin.

Mindst 45 af børserne markedsfører Novos produkter. Enkelte af de ulovlige hjemmesider – som Steroids 4 Me – kalder sig endda “officiel forhandler” af firmaets medicinprodukter. På det sorte marked koster Novos væksthormon op mod det dobbelte af undergrundsprodukterne – cirka 2.000 kroner for en pen á 30 enheder.

Politiken/ritzau/