Novo er vant til at klare sig godt i image-analyser. Men bevæger man sig ind i ingeniør-verdenen, så er der tale om en næsten skræmmende styrke.
Ikke bare er Novo Nordisk en aldeles suveræn vinder i fagbladet Ingeniørens image-analyse både blandt ansatte ingeniører og ingeniør-studerende. Nr. 2 på listen er det forholdsvis ukendte Novo Nordisk Engeneering, der er en del af holdingselskabet Novo A/S. Selskabet er et rådgivende ingeniørfirma inden for bioteknologisk og farmaceutisk industri og har en omsætning på 1,09 mia. kr. – og det er første gang, det deltager i image-analysen.
Det samme gælder Novozymes, som dog må tage til takke med en mere “ydmyg” placering som nr. 10 hos ingeniørerne og nr. 8 hos de ingeniør-studerende. Samlet må man således sige, at Novo-navnet har en næsten uhyggelig styrke blandt ingeniører.
I årets analyse gør Lego sig specielt bemærket med den største fremgang i scoren. Det indebærer et hop på listen fra en 7. til en 4. plads hos både ingeniører og ingeniør-studerende. 5. pladsen er de også enige om – den tilfalder Bang & Olufsen. Hos de studerende kommer Nokia ind på 3. pladsen, mens Oticon indtager denne plads hos ingeniørerne.
Budskraberne er Statens Serum institut hos ingeniørerne, mens Hempel indtager den lidet flatterende position hos de studerende.
– Vi beskæftiger os i analysen med virksomheder, som lever i en verden, hvor det er en tand sværere at rekruttere. De er ramt af både små overgange samt unges manglende lyst til de naturvidenskabelige fag. Derfor giver det mening at vurdere image både blandt ingeniører og studerende, sagde chefredaktør og adm. dir. Per Westergaard, Ingeniøren, da analysen blev præsenteret på en konference i dag.
Analysen er lavet Institut for Opinionsanalyse. fin