Novo Nordisk genvandt i går 27 mia. kr. i kursværdi i går, efter at ærkerivalen Eli Lillys potentielle konkurrent til sukkersygemidlet Victoza, blev forsinket med op til 18 måneder. Blandt aktieanalytikerne er Novo-midlet Victoza i gennemsnit spået et salg på 8,1 mia. kr. i 2015, men nu da både Roches og Eli Lillys konkurrerende produkter er forsinket væsentligt, får Novo ekstra tid til at skovle markedsandele i hus, og analytikernes estimater vil sandsynligvis blive skruet i vejret.
Ifølge den seneste markedsstatistik fra USA har Novo Nordisk siden lanceringen af Victoza i februar 2010 opnået en markedsandel på 34,2 pct. af de totale recept-udskrivninger på markedet for de såkaldte GLP-1-midler, mens andelen af nyudskrevne recepter er på 41,2 pct. GLP-1-midler efterligner et naturligt hormon, som produceres i tynd- og tyktarmen.
Borsen.dk