Krisen i bureau-branchen er gået forbi NP3 i Århus. I hvert fald når de selv skal sige det.
Bureauet har nu rundet 100 medarbejdere – efter bl.a. tilgang af A.P. Møller Mærsk – og samtidig har man etableret en ny nordisk bureaukæde sammen med bureauer i Norge, Sverige og Finland.
Det sker ud fra erkendelsen, at flere og flere virksomheder betragter Norden som et marked, og som en konsekvens skifter både NP3 og de andre nordiske bureauer navn til Recommended. Navneskiftet sker på mandag d. 17. november.
Endelig har NP3 solgt sit hidtidige domicil og flytter næste sommer til Filmbyen i Århus, hvor der er ved at blive opført et nyt hus på 4500 kvadratmeter.