Når en man som det østjyske energiselskab NRGi vokser eksplosivt, vokser kravet til fokus på kommunikation i samme takt.
Og den opgave er Christian Bogh blevet ansat i en nyoprettet stilling som kommunikationsstrateg for at være med til at løfte.
Han kommer fra en stilling som seniorkommunikationsrådgiver og partner hos Rescu Kommunikation i Århus.
– Det blevet afgørende for os at kunne kommunikere professionelt – også når det gælder mere komplekse ting som økonomi og vores strategiske tiltag. Derfor er vi meget glade for at kunne byde velkommen til en kapacitet som Christian Bogh, som vil kunne bidrage væsentligt til vores øgede fokus på både Corporate Governance og vores kommunikation med ejerkredsen, siger kommunikationschef Per Svendsen, NRGi.
Christian Bogh er også kendt som en ivrig kommentator inden for brugen af sociale medier som professionelt kommunikationsværktøj, hvilket bliver en af opgaverne i den nye stilling.
Den nye kommunikationsstrateg tiltræder med øjeblikkelig virkning i NRGi’s hovedsæde i Skejby ved Århus og træder samtidig ud af både bestyrelse og ejerkredsen hos Rescu Kommunikation.
NRGi tæller, efter fusion med Energi Horsens sidste år, knap 1.100 ansatte og har en omsætning på mere end 2,5 milliard.